Fødseldag og generalforsamling i Sall Lokalråd

Referat fra Sall Lokalråds 1-års fødselsdag og generalforsamling 23. februar 2012 i Sall Forsamlingshus

torsdag 01 marts 2012 kl. 20:48 Emner: , , ,

Hvor bevæger Sall sig hen, og hvordan sikrer vi udvikling i vores lille lokalsamfund? Læs referatet, og se hvem der har taget bolden og vil arrangere voksenfester med "Mad og musik"!!!

Borgermøde:
Til borgermødet gennemgik Nikolaj Stidsen, formand for Sall Lokalråd, den udviklingsplan, som borgerne i byen udviklede for et år siden.

Friplejehjemmet er kommet meget langt og har to mulige placeringer i byen. Der er meget positiv stemning for etableringen.

Multihallen er ikke aktuel i den form, som den først blev foreslået. I stedet vil friskolen gerne bygge en hal, da der snart bliver pladsmangel på skolen. Kreditforeninger vil hellere låne penge til en enkelt låntager i stedet for at sprede det. Dette er en medvirkende årsag til, at multihallen bliver en hal på friskolen. Hallen vil kunne lejes af blandt andet Haurum Sall Idrætsforening.

Trafik-problematikkerne i byen har vi haft møde med kommunen om. De har sagt nej til noget og har prioriteret noget andet. Hvad det betyder, at der er en prioritering hos kommunen er uvist.
Middelalderfesten samt aktiviteter for større unge lægges for nuværende lidt til siden fordi de fremmødte borgere ikke mente, at der var et aktuelt behov for disse.

Til gengæld oprettes en arbejdsgruppe, som skal sørge for at få voksenfester tilbage på tapetet i byen.  Dette var et stort ønske fra flere, og ideen blev hurtigt udviklet til også at omfatte mad, så festerne bliver ”mad og musik”.

Valg til landsbyrådet:
Torben Kallestrup, nuværende medlem af landsbyrådet for Sall, fortæller om arbejdet i landsbyrådet.

Torben genopstiller som repræsentant for Sall til landsbyrådet og vælges.

Heidi Qvistgaard Dalbjerg og Finn Poulsen stiller op som suppleanter og vælges.

Alle tre repræsentanter er valgt for en toårig periode, og der er således valg til landsbyrådet igen til Sall Lokalråds 3-års fødselsdag i 2014.

Herefter er der kaffe og fødselsdagskager med flag inden generalforsamlingen.

Generalforsamling:
1: Valg af dirigent:

Tove Hvid foreslås og vælges.

Tove Hvid fastslår at generalforsamlingen er indkaldt rettidigt ifølge vedtægterne, da generalforsamlingen er annonceret på sallnet.dk 6. januar 2012.

2: Valg af referent
Heidi Qvistgaard Dalbjerg foreslås og vælges

3: Godkendelse af udviklingsplanen

Lokalrådets formand Nikolaj Stidsen opsummerer de før generalforsamlingen debatterede punkter og beslutninger:

  • Voksenfester ”Mad og musik” forsøges etableret en til to gange årligt med en nedsat arbejdsgruppe bestående af Tove Hvid, Anette Weng, Bjarne Hansen og Niklas Gjerulff Hansen – plads til flere, hvis nogen har lyst. Kontakt et medlem eller lokalrådet.
  • Middelalderfesten ryger lidt ud, men med mulighed for at genopstå, hvis behov og ønske herom kommer tilbage.
  • Aktiviteter for større unge ryger lidt ud, men med mulighed for at genopstå, hvis behov og ønske herom kommer tilbage.
  • Multihallen erstattes af en hal ved Frijsendal Friskole.

Udviklingsplanen godkendes af de fremmødte borgere med disse ændringer.

4: Præsentation af foreningsrepræsentanter

Idrætsforeningen har ikke haft en repræsentant i lokalrådet det første år. Det har foreningen valgt at have fremover.

  • Beboerforeningen: Christian Jensen
  • Idrætsforeningen Haurum Sall: Jesper Purup
  • Frijsendal Friskole: Merete Kallestrup
  • Støtteforeningen for Frijsendal Friskole: Claus Bossow
  • Friplejehjemmet: Lis Petersen
  • Sall Menighedsråd: Lars Helbo
  • Haurum Sall Fritid: Lars Helbo
  • FestiSall: Bjarne Hansen

5: Valg til lokalrådet

Heidi Qvistgaard Dalbjerg og Nikolaj Stidsen modtager genvalg – de vælges.

Torben Kallestrup er valgt som landsbyrådsrepræsentant for de næste to år, og er i kraft af denne udvælgelse også en del af Sall Lokalråds bestyrelse. Suppleanter til denne post er Heidi Qvistgaard Dalbjerg og Finn Poulsen. Disse tre blev valgt umiddelbart før afholdelsen af lokalrådets generalforsamling.

6: evt.

Mogens Knudsen, konsulent, nævner at vi skal huske kalendermøde en gang årligt, fordi det står i vores vedtægter.

Tak for i aften og på gensyn til Sall Lokalråds 2-års fødselsdag i 2013 :)

Lokalrådets medlemmer har efterfølgende konstitueret sig med Nikolaj Stidsen som formand og Heidi Qvistgaard Dalbjerg som næstformand.

Ingen kommentarer



(optionalt felt)
(optionalt felt)
Hjælp os med at bekæmpe spam ved at besvare dette lille spørgsmål
Husk personlig info?
Bemærk: Alle HTML-tags bortset fra <b> og <i> fjernes fra din kommentar. Du kan lave genveje ved at skrive URLen eller e-mailadressen direkte ind i teksten.